Det var da ærgerligt

dd3

Der er mange ting her i livet der er ærgerlige. Det er ærgerligt at vi ikke vinder i lotto når vi virkelig kunne bruge en rejse. Det er ærgerligt når det regner lige da vi skal afsted mod stranden, og det er da også ærgerligt hvis mælken i køleskabet er blevet sur.

Alt det gode er usundt

Det er da også rigtig ærgerligt at alt det man rigtig gerne vil spise, for det meste også er usundt. Chips eksempelvis. Det feder, det giver bumser og grim hud. Tænk sig nu hvis chips var rigtig sundt og nærende for kroppen, og hvis du spiste chips med dip så var det endnu bedre. Det er da ærgerligt at den kage med allermest flødeskum, eller med det tykkeste lag chokolade ganache, ikke også er den aller sundeste af alle kager i bagerbutikken.

Chokolade

Selvom nogle mener at et enkelt stykke mørk chokolade, faktisk er sundt nok. Så er det jo ikke lige et enkelt stykke mørk chokolade vi har lyst til. Nej vi har lyst til at spise mængder af chokolade, og også den lyse og hvide slags. Tænk hvis chokolade lå på toppen af madpyramiden, som noget af det helt sunde valg, i stedet for kål osv.

kage

Bland selv-slik

Der er ikke noget bedre end bland selv-slik når man skal i biografen, men man begrænser sig altid fordi man ved at det tæller på vægten i morgen. Men tænk sig hvis bland selv-slik var utrolig sundt, og jo mere varieret du blandede din pose, jo bedre var det. Masser af vingummi, lakrids, chokolade og skumslik. Tænk hvis vi kunne sidde inde I biografen og fylde os selv med bland selv-slik, med tanken om at det var rigtig sundt for os. Det er da ærgerligt det ikke hænger sådan sammen.

slik

Ville det stadig være ligeså lækkert?

Hvis vi forestillede os at alt det der var usundt faktisk var sundt, ville vi så stadig have ligeså meget lyst til at spise det? Hvis vi byttede om på det. Sådan at grønkål, gulerødder, bladselleri osv. var usundt for kroppen, og fedede lidt for meget. Og samtidig var chips, kage, slik og chokolade et rigtig sundt valg, fyldt med gode næringsstoffer til vores krop. Ville vi så kun have lyst til at spise løs af den nye sunde mad, eller ville vi ende op som nu, med at have lyst til grønkål og gulerødder hele tiden, og ærgre os over at det er så usundt.

Så kunne det være at det endte med at når vi skulle blande en pose med lidt lækkert i biografen, ville posen være fyldt med gulerodsstykker, agurkestave, broccoli buketter osv. Og mens vi sad inde i biografmørket ville vi sidde og nyde smagen af vores blandede pose ”slik”, mens vi ville prøve at ignorere tanken om, hvad alle de gulerødder ville gøre ved vores krop i morgen.

Drømme tænkning

Selvom vi alle sammen godt ved at slik aldrig nogensinde bliver det sunde valg, ja så er tanken da sjov alligevel. Og mens man sidder med sin pose fredagsslik, så kan man da godt lige få den tanke at hvor er det da ærgerligt at slik skal være så usundt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *