Har du også haft en dårlig dag?

dd3

Af og til træder man ud af sengen og kan med det samme mærke at jorden drejer den forkerte vej i dag, højre er blevet venstre, og der er fem timer for lidt i døgnet. Kort sagt, det bliver en rigtig øv-dag. Og ganske rigtigt, man er vågnet en halvtime for sent, der er ikke mere shampoo tilbage i badet og ingen sukker til havregrynene. Mens morgenfrustrationen driver efter dig, løber du ned til bussen som selvfølgelig kører lige foran næsen på dig.

”Hej chef, jeg kommer lige et par minutter for sent,” siger du til din boss i telefonen, ”min cykel er punkteret.” Da du endelige ankommer til kontoret, prustende og svedende, viser det sig at det vigtige møde er rykket til klokken 11 og du da bare kan tage det roligt, som sekretæren siger med et smil mens hun rækker dig en kop kaffe.

Er jeg med i en Mr. Bean-film?

Du synker sammen foran computeren og ånder lettet op, tager en tår af kaffen. For pokker jeg bruger ikke mælk, det ved hun godt, når du at tænke inden du spilder halvdelen af koppen på din hvide skjorte. I samme øjeblik kommer chefen hen for præsenterer dig for en ny kunde der skal være med til mødet. Hun er marketingschef ved en stor koncern som har rigtig mange penge. Akavet stikker du hånden med kaffestank ud og prøver at skrue en lille joke sammen om at du er i gang med at farve alle dine skjorter brune, det bliver dette års sommerfarve, ha ha ha.

klodset

Tag det sure med det søde

Ude på badeværelset er papirdispenseren tom, og du sætter dig tungt på toiletbrættet med hovedet i hænderne. Men så tikker der en SMS ind: ”Hej skat, jeg har tidligt fri i dag, så jeg henter børnene og laver et par store bøffer til os. Kys.” Et lille smil får lov at vise sig på dine læber. Det bliver måske en okay dag alligevel, og for resten har du jo en skifteskjorte liggende i skuffen.

I løbet af en stresset dag må man bare lære at sige pyt. Tag en dyb indånding og grin af alle de uheldigheder du kommer ud for. Husk på, ingen af dem er alligevel vigtige. Det er kun dem du elsker der er det.

grint-af

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *