Det er bare ærgerligt – eller er det?

dd3

Mon ikke vi alle kender til ærgrelse? I ved, når man har glædet sig til noget, planlagt kort eller lang tid i forvejen, og så blev det bare slet ikke som man havde tænkt sig? Det kan være at man har gået og glædet sig til at holde en havefest i det fri, eller man har købt billetter til en udendørs koncert med sit yndlingsband. Og så når dagen oprinder, står det bare ned i stænger? Måske har du hørt om Murphy’s lov?

Der er nok at ærgre sig over

Hvor ofte går du ikke med følelsen af at noget ikke gik som det skulle? Du ville imponere på svigermor, og så faldt chokoladekagen sammen, eller drømmekagen endte mest af alt med at ligne et mareridt. Isen smeltede på vej hjem fra byen, eller så var det de frosne jordbær, som du havde planer om at pynte barnets fødselsdagskage med. Men du glemte dem i bilen natten over, og man pynter bare ikke en kage med smattede bær. Og da slet ikke en fødselsdagskage. Vi kender alle til det, følelsen af at have glædet sig til noget, som bare faldt til jorden. Om det så blot var kaffen, du havde lavet og glædet dig til, men så ringede telefonen og du glemte alt om den..

kørt bus

Kom lad os brokke os…

Måske er vi bare for gode til at brokke os? Fokuserer vi for meget på det negative? Kunne det tænkes at vi er blevet lidt for dårlige til at sige pyt? Måske er det på tide at hente det lille ord frem fra gemmerne og støve det af? Hvorfor ikke lave en pyt-knap og sætte op på væggen et sted. Livet er alligevel for kort til at brokke sig, så hellere se om man ikke kan vende det negative om, og se om der er noget held i uheld. Vi kommer ellers nemt til at bevæge os ned ad en negativ spiral.

Se det som en oplevelse!

Hvis bussen kører lige for næsen af dig, er det godt nok bare surt. Men så sker der måske noget andet og helt uforudset, som du var gået glip af ellers. Måske møder du et menneske, som du ellers ikke ville have mødt? Selvfølgelig skal man have lov at ærgre og brokke sig, men det er en god idé ikke at lade det tage overhånd. Hvad har du ærgret dig over i dag?

kage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *