Sådan skaber du de bedste rammer for hjemmearbejdet

dd3

Ja, det er en sur situation at stå i igen. Du skal arbejde hjemmefra for hundrede gang inden for et år, og hvis du selv skal sige det, så er du godt træt af det. Og det er noget, der er helt forståeligt. Vi er nemlig alle trætte af det.

Det er i hjemmearbejdet, at du savner dine kollegaer, det sociale og roen omkring dit arbejde. For på hjemmearbejdspladsen er der alle mulige former for uro og distraktioner, som du ikke ville have på kontoret. 

Men, der er håb forude. Det behøver ikke være så surt at arbejde hjemmefra, det handler om, hvad du ligger i det, og hvad du selv gør for at skabe en bedre situation. Det er noget, som du kan gøre simpelt og hurtigt – Læs med herunder og bliv klogere.

kontorartikler

Anskaf dig nye og lækre kontorartikler

Der er ikke noget bedre, end når vi får os nogle nye gadgets og ting til kontoret, og især ikke når du arbejder hjemmefra. Du har måske brug for at få den der kontor følelse, så du på en eller anden måde kan skabe glæden ved at arbejde hjemme. 

Du kan derfor anskaffe dig nogle lækre blyanter, en plante til bordet, eller hvad med et nyt skrivebord? På denne måde kan du selv vælge, hvordan du vil arbejde. Du kan investere i et hæve-/sænkebord, sådan at du også skaber gode arbejdsvilkår derhjemme. 

Det er utrolig vigtigt at skabe gode forhold, når du arbejder, for så bliver dagen en lille smule bedre på trods af den modstand, som du har oplevet det sidste års tid. Nyt gear på hjemmekontoret kan være med til at skabe arbejdslyst og arbejdsglæde. 

skrivebord

Socialiser dig med dine kollegaer online 

Det er måske ikke noget, som du har tænkt er særlig vigtigt, men det er faktisk en del af arbejdsglæden, at vi kan socialisere os med vores kollegaer. Det er også vores kollegaer, der giver os lysten til at gå på arbejde. 

Sørg derfor for at arrangere nogle begivenheder online uden for arbejdstiden, så I kan socialisere jer med hinanden, selvom I ikke er fysisk til stede på arbejdspladsen. Det er meget vigtigt, og du vil opleve, at hjemmearbejdspladsen bliver mere positiv. 

Det, at du fx arrangerer en fredagsbar over Skype eller Zoom, eller du måske arrangerer et slag bingo på Teams, det er en essentiel del af arbejdslivet. Det vil være med til at skabe et større fællesskab mellem dig og dine kollegaer. 

Du er hermed selv med til at skabe din lykke med de værktøjer, som du har til rådighed. Det kan godt være, at værktøjet er begrænset i denne tid, men så er det bare om at være kreativ, så du kan blive lykkelig i hjemmearbejdet. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *